Overvejelser om doulavirket

Jeg kan ikke være på kald i 5 uger!

doula kaldperiode

Jeg får af og til henvendelser fra kvinder, der ønsker at uddanne sig som doula, men har den udfordring, at de ikke kan være på kald i 5 uger. Det kan være, at de har en lille baby derhjemme, der ikke kan undvære sin mor om natten. Det kan være, at familiesituationen i det hele taget ikke tillader, at den ene forælder skal være væk i længere tid, fx ved hjemmepasning. Det kan være, at det ikke synes muligt at rykke ud med kort varsel.

Jeg kan anbefale at alliere sig med en god veninde, en bedsteforælder, en nabo eller andre, der ville kunne rykke ud med kort varsel. Hvis de kender børnene godt, kan de måske være limen, der får det hele til at gå op.

Mange har desuden den bekymring, at man hele tiden er til fødsel. Personligt arbejder jeg på den måde, at jeg kun har en fødende pr. 5 uger. Det vil sige, at det ikke er ret mange gange på et år, jeg skal afsted til fødsel. Ergo er det ikke ret mange gange, jeg har brug for at ændre familiestrukturen herhjemme, og far må hente/bringe. Der er ALTID en eller anden god løsning.

Og derudover, så er min oplevelse helt generelt, at babyer bliver født, når det passer allerbedst ind i planerne.


Andre gode løsninger på udfordringer med kaldperioden

1) Man kan sagtens tilbyde en masse andet end fødekald i sin doulapraksis, når man tager sin doulauddannelse hos mig.

I lærer bl.a., hvordan man kan afholde fødselsforberedelse. I kan være doulastøtte uden at være med til fødslen. I kan afholde samtaler, give rebozo og akupressur, lave motherwarming, forberede og vejlede i amning osv. 

2) Gennem de senere år har jeg praktiseret som doula i samarbejde med en doulakollega. Vi er således to om at dele hele samarbejdet med familierne og kaldperioden. Det fungerer ekstremt godt for alle. Og det gør det meget lettere at være på kald, når det dels ikke er så lang tid. Og dels at man altid har sin backup kollega.

Skulle det nu gå hen og blive en lang fødsel, kan man også skifte på et tidspunkt. På den måde bliver doulaarbejdet bæredygtigt for alle. Det er dog efter min mening afgørende, at den gravide/parret kender begge doulaer lige godt. 

Så hvis det er fødekald, der holder dig tilbage, skal du bare vide, at der også er løsninger på det.

Jeg ønsker at booke ansøgningsamtale
på kald i 5 uger