Karriereskifte

Hverdagen skal give mening!

hverdagen

Glæder du dig til, at hverdagen går i gang igen lige om lidt, når sommerferien er forbi? Eller er der en lille knude i maven? En følelse af, at noget ikke er rigtigt? 

Jeg kender godt den følelse. At hverdagen gav lidt ondt i maven. Alt for mange timer væk fra mine børn. Alt for mange ressourcer brugt, når arbejdet var slut, så der knapt var overskud til familien, når jeg kom hjem. 

Når sommerferien eller weekenden lakkede mod enden, var jeg ramt af en tristhed, og jeg kunne næsten ikke overskue hverdagen.
 
Jeg kunne godt mærke, at det ikke var meningen med livet at gå rundt og have det sådan.


Kys det nu, det s***** liv

Livet handler i min optik ikke om at overleve til den næste weekend, den næste fridag eller den næste ferie. Vi må godt kræve mere af vores tid her! 

Vi aner ikke, hvor længe vi får lov at være her, så vi skylder virkelig os selv at skabe et liv og en hverdag, hvor vi er tilfredse og laver det, der gør os glade. 

Ingen er lykkelige og glade hele tiden, men når man lever et meningsfuldt liv, vil man opleve en større grad af tilfredshed. Og det ER muligt at have sådan en hverdag, man glæder sig til!

Er der en lille spire, der vokser i din mave, når du læser dette?

Så vid, at der stort set altid er andre veje at gå. 

Måske er det nu, du skal beslutte dig for at søge et andet arbejde.
Eller nu du skal tage den uddannelse, du altid har drømt om at tage.
Gøre det, der har kaldt på dig, som du ikke har turdet handle på.

Måske er det doula-drømmen, der kalder? 
 Det behøver ikke at være alt eller intet – du kan starte med et lille skridt i den retning, du drømmer om. Hvad er det første skridt, du vil tage i retning mod et liv, der giver endnu mere mening for dig?

Jeg ønsker at booke ansøgningsamtale

hverdagen

Actual footage of a really happy doula loving her job!