For at få en plads på Doulauddannelsen kræver det, at dit hjerte banker for arbejdet med gravide, fødende og barslende. Det er ikke et krav, at du selv har født. Din interesse og passion alene er adgangsgivende til uddannelsen.
I forbindelse med optagelse på uddannelsen har vi en telefonisk ansøgningssamtale, hvor vi mærker efter, om kemien er i top. Det eneste, du skal forberede til samtalen er de eventuelle spørgsmål, du måtte have. Derudover bliver det en rar og behagelig samtale, som du ikke behøver være nervøs for.
Til samtalen får du at vide, om du bliver tilbudt en plads. Vælger du at takke ja til pladsen, skal du betale første rate (eller det fulde beløb), og din plads er dermed sikret.
Jeg fylder holdet op efterhånden, som der kommer tilmeldinger, og det sker efter først til mølle-princippet. Der er max 10 pladser på holdet. Når du har meldt dig til, så kan du ikke fortryde din tilmelding. Men hvorfor skulle du også det, hvis du har fulgt dit hjerte og meldt dig til, fordi du virkelig brænder for at blive doula og ammevejleder?
Ansøgningssamtalen varer 30-45 min. og er telefonisk. Er der ingen tider i linket, der passer dig, så send mig en mail, og vi finder ud af det.